Forsikringer på skiferien
Tag disse forsikringer med på skiferie
Skiferien venter forude med sprøde pister, nyfalden sne, frisk luft, solskin og forhåbentlig også en masse sjov, hygge og god motion.
Men inden du pakker skitasken og drager mod pisterne, er det en god ide at have styr på forsikringerne - hvis nu skiferien byder noget, du ikke har planlagt.
For at gøre det let for dig, har vi lavet en oversigt over de forsikringer, der er gode at have med i tasken, når du rejser på skiferie.
Længere nede på siden kan du læse mere uddybende om de situationer, de forskellige forsikringer kan hjælpe dig i og hvordan du er dækket.
Indboforsikring med ansvarsforsikring og disse tilvalg:
✓ Rejseforsikring – med tilvalget ”ski og sport”
Ulykkesforsikring med disse tilvalg:
✓ Risikosport (alpin, langrend, snowboard)
✓ Strakserstatning
- og bliv godt klædt på til skiferien
Hør forsikringseksperten Mette fortælle om, hvilke forsikringer, der er gode at have med, når du rejser på skiferie
Indboforsikring
Det kan måske lyde underligt, at du skal have styr på din indboforsikring, når du skal på skiferie. Men den er god at have, da den dækker, hvis dine ski eller dit board bliver stjålet, mens du spiser en god omgang biksemad på toppen af et bjerg. Det gælder også, hvis det er lejet udstyr.Tilvalg og ansvar
Indboforsikringen giver dig også mulighed for andre vigtige tilvalg: ”Rejseforsikring” og ”afbestillingsforsikring”, ligesom den automatisk rummer en ansvarsforsikring.
Ansvarsforsikring på skiferien
Det kan gå vildt for sig på ski og snowboard, og selvom alle på pisten har ansvar for at se sig for, tage hensyn og holde tilbage, kan man utilsigtet ramle sammen med andre og komme til at skade dem eller deres udstyr.
Hvis du er skyld i skaden, kan du blive gjort erstatningsansvarlig og komme til at stå med en stor regning til at dække svie, smerte og skadet udstyr. Her kan din ansvarsforsikring hjælpe dig – den er automatisk en del af din indboforsikring.
Rejser du på skiferie til Italien eller Frankrig, skal du medbringe et bevis på, at du har en ansvarsforsikring.
Kontakt din lokale GF-klub, hvis du får brug for beviset, så hjælper de dig.
Rejseforsikring på skiferien
Det er altid vigtigt at have styr på rejseforsikringen, når du rejser.
Hjemtransport
Rejseforsikringen dækker, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Brækker du fx et ben på skiferien, sørger den for, at du kan blive fragtet hjem – hvis du ikke kan rejse hjem på samme måde, som du rejste ud.
Bliver din bagage forsinket mere end fem timer?
Rejseforsikringen dækker også, hvis du har tjekket din bagage ind, og den ankommer mere end fem timer efter, du er ankommet til lufthavnen. Det gælder også leje af skiudstyr, hvis du også har eget udstyr med.
Husk at tilvælge ”ski og sport”
Skal du på skiferie, er det vigtigt, at du supplerer rejseforsikringen med tilvalgsdækningen ”Ski og sport”, så du kan få dækket ny ferie eller få kompensation for ødelagte rejsedøgn, hvis du kommer til skade på skiferien eller bliver syg med influenza. Forsikringen dækker også liftkort og skileje.
Står du på ski uden for Europa?
Tjek da, at din rejseforsikring dækker dig i hele verden.
Afbestillingsforsikring
Livet er uforudsigeligt. Derfor er det en god ide med en afbestillingsforsikring, så du er dækket, hvis der sker noget uforudset, der forhindrer dig i at rejse – fx hvis du eller en i din nærmeste familie bliver syg, kommer til skade, du skal til reeksamen, mister dit job eller bliver skilt.
Fordelen ved en afbestillingsforsikring via dit forsikringsselskab er også, at den gælder alle i husstanden og dækker rejser året rundt og altså ikke kun den enkelte rejse.
Ulykkesforsikring
Det kan tage lang tid at kommer sig over en skiskade, og selvom din rejseforsikring hjælper dig på stedet og sørger for, at du kommer sikkert hjem til Danmark, så stopper hjælpen fra rejseforsikringen, så snart du igen har dansk grund under fødderne.
Risikosport (alpin, langrend og snowboard)
Når du skal på skiferie, er det vigtigt at supplere med tilvalget ”Risikosport”, så du er dækket, hvis du får varigt men efter en skiskade. Har du ikke denne dækning, dækker din ulykkesforsikring ikke, hvis du kommer til skade på ski eller snowboard.
Dækningen kan vælges af alle aldersgrupper. Børn (0-18 år) er dog dækket døgnet rundt ved både risiko- og højrisikosport, hvis de har GF's ulykkesforsikring.
Forsikring af farlig sport til risikosport | GF Forsikring
Strakserstatning
Med ”Strakserstatning” som tilvalg på din ulykkesforsikring, kan du få udbetalt et beløb her og nu, hvis du skulle være så uheldig fx at brække en arm eller et ben på skiferien.
Erstatningen afhænger altså ikke af, om du får varige mén.