Ring til os

+ 45 70 13 80 80

Vi sidder klar til at hjælpe dig!
    Om GF Forsikring

    GF Forsikring er tæt på dig

    Mere end 350.000 medlemmer får del i overskuddet i GF Forsikring. Som medlemsejet virksomhed er GF stolte over, at ideen om overskudsdeling er levedygtig mere end 50 år efter, at GF blev stiftet. Og ambitionen om at være mere lokal end andre forsikringsselskaber lever også i bedste velgående. Velkommen til et forsikringsselskab, der er tæt på dig, fordi du er tæt på os.

    Hvem er GF Forsikring?

    Hvem er GF Forsikring?

    Vores formål er at skabe overskud til hinanden, og det skal forstås på to måder. For det første handler det om den adfærd og tilgang, vi har til vores medlemmer og hinanden. For det andet handler det om, at vores økonomiske overskud kommer medlemmerne direkte til gode.

    Hvem kan blive medlem i GF Forsikring?

    GF er for alle – og vi er i dag et fællesskab med mere end 350.000 medlemmer. Du behøver ikke et særligt job for at være med. Det er ikke nogen lukket klub, selv om vi gør os ekstra umage for at skabe lokale afdelinger, der netop er til for en mindre gruppe. Som GF-medlem hører du nemlig til et lokalt GF-kontor. Vi er med andre ord lokalt til stede og kan give personlig, nærværende rådgivning. Så du kan kende GF Forsikring på vores lokale forankring, ikke som et stort, anonymt forsikringsselskab langt fra din hverdag.

    GF Forsikring har base midt i landet, i GF Huset i Odense, hvor alle centrale administrative og salgsunderstøttende funktioner er samlet – og ikke mindst hjemstedet for Skadehjælp, der behandler skadesager fra hele Danmark. GF Huset har desuden en mindre afdeling i København.

    Vi er landsdækkende med 30 forsikringsklubber, som er selvstændige juridiske enheder. Via 48 kontorer tilbyder GF Forsikring lokal og nærværende betjening i alle dele af landet.

    Som medlem i GF Forsikring har du mulighed for medbestemmelse. For hvis vi vil være tæt på medlemmerne, må vi også tilbyde jer at være tæt på os.

    Derfor skal du vælge GF Forsikring:

    ✓ Du får del i årets overskud

    ✓ Du får personlig rådgivning

    ✓ Du får nærværende hjælp, når skaden sker

    ✓ Du får ekstra medlemsfordele, fx adgang til online-læge (Læge 365).

    Vores historie

    Vores historie

    Tilbage i tresserne gik lokale ildsjæle sammen om at forsikre hinanden. De ville sikre gode forsikringer til rimelige priser – hvor ingen aktionærer skulle skumme fløden. Og så ville de dele overskuddet. Sådan er det stadig.

    I 1967 var der mange, som trak på smilebåndet ved tanken om et forsikringsselskab med overskudsdeling og medlemsindflydelse. Men de fremsynede ildsjæle – bag det vi i dag kender som GF Forsikring – arbejdede målrettet videre for at realisere deres vision: De ville skabe overskud – til hinanden.


    GF Forsikring - Billig forsikring
     

    Det har siden vist sig, at tanken var rigtig. For i dag er vi et af de selskaber, som har flest bilforsikringer i Danmark. Siden har vi udviklet nye produkter og forsikringstyper, så vi i dag kan tilbyde konkurrencedygtige forsikringer til både private og virksomheder