Forsikringer med overskudsdeling

Det er vigtigt at have en forsikring, hvis der sker en skade. Det kan fx være, hvis dit hus eller din lejlighed brænder eller får store skader i en storm. Så sørger forsikringen for, at du bliver genhuset, indtil dit hjem er klar igen.

Det er vigtigt, at dine forsikringer er i orden, hvis du får en skade. Der findes forskellige skadestyper, som du eller dine nærmeste kan pådrage sig, og der er derfor flere faktorer, der spiller ind, når du skal vælge og sammensætte dine forsikringer.

En ofte overset dækning er ansvarsforsikringen, som er en del af hus- og indboforsikringen. Den dækker, hvis du gør skade på andre eller andres ting og bliver gjort erstatningsansvarlig. Det kan fx være, hvis du kører en fodgænger ned på din cykel, eller hvis naboen glider på dit fortov, fordi du ikke har ryddet sne. Din ulykkesforsikring er også vigtig, hvis du fx bliver kørt ned eller falder ned ad en stige. Forsikringen dækker fx, hvis du kommer ud for en ulykke og ødelægger dine tænder.

 

Prøv vores prisberegner her

Hvordan sammensætter man sine forsikringer?

Når du skal sammensætte dine forsikringer, er det en fordel at få hjælp af en rådgiver. Det betyder ikke, at du ikke selv kan sætte dig ind i dine forsikringer og finde frem til en god løsning, men det kræver tid. En rådgiver kan i samarbejde med dig finde frem til den helt rigtige løsning til lige netop dit behov. Han eller hun ser på, hvor i landet du bor, om du bor i hus eller lejlighed, hvor mange I er i husstanden osv. og tilpasser forsikringerne præcist til din livssituation.

Find dit lokale GF kontor her

Hvordan opstod forsikringer?

forsikringer

Idéen om forsikringer i Danmark opstod efter Københavns brand i 1728, som var den største brand i Københavns historie. Branden gik hårdt ud over byens indbyggere. 47 % af byens huse brændte ned, og 20 % af københavnerne blev hjemløse. Ud af katastrofen voksede tanken om brandforsikring.

I 1731 gik en gruppe af byens borgere sammen om at stifte det første danske forsikringsselskab, Kjøbenhavns Brandforsikring. Først i 1940’erne og 50’erne blev forsikringsmarkedet for alvor udvidet med andet end brandforsikring.

I dag findes der et stort udvalg af forsikringer, som kan dække bredt eller løse et meget specifikt behov.

Hos GF Forsikring kan du købe følgende forsikringer:

Derudover tilbyder vi følgende forsikringer til erhvervsmedlemmer:

Hvad er en ansvarsforsikring?

En ansvarsforsikring dækker dit ansvar, hvis du kommer til at skade andre eller deres ting. Nogle ansvarsforsikringer er lovpligtige som fx motoransvar på bil og motorcykel, mens andre er frivillige, men gode at have.

Det gælder fx husansvar, som er en del af husforsikringen, og som dækker, hvis en fodgænger falder uden for dit hus, fordi du ikke har skovlet sne. Indboforsikringen indeholder også en ansvarsdækning, som dækker, hvis du fx kommer til at lave en bule i en parkeret bil med en indkøbsvogn.

Hvad er en kaskoforsikring?

Kaskoforsikringen er en vigtig del af din forsikring til bil og motorcykel. Den dækker skader på selve køretøjet, fx hvis din bil eller motorcykel bliver stjålet eller udsat for hærværk.

Det er kaskoforsikringen, der dækker, hvis du bliver involveret i et trafikuheld, og din bil får skader. Eller hvis din motorcykel får en skade, mens den holder stille om vinteren.

Sådan får du en billig bilforsikring hos GF.

Hvad dækker en elektronikforsikring?

En elektronikforsikring dækker funktionsfejl i dit elektroniske udstyr. Det kan fx være, hvis din to år gamle computer pludselig står af. Den dækker også pludselig skade, som er hvis du fx falder og taber din telefon, så den går i stykker.

De fleste af os har en elektronikforsikring som en del af vores indboforsikring, og der er derfor ingen grund til at købe en ekstra forsikring i forretningen, når du køber en ny computer eller et nyt fjernsyn. Sådan en forsikring dækker kun det ene apparat, du lige har købt, mens den elektronikdækning, du kan få via din indboforsikring, dækker alle dine elektroniske apparater.

Hvad er forskellen på indbo og hus?

Det kan være svært at kende forskel på indbo- og husforsikring, men der er en nem måde at huske forskellen på:

  • Indboforsikringen dækker de ting, du tager med dig, når du flytter. Det kan fx være dit tøj, din computer, dine møbler og din cykel.
  • Husforsikringen dækker det, der bliver i dit hus. Din postkasse er fx dækket af husforsikringen.

Derudover er der forskellige ansvarsdækninger i hus- og indboforsikringen. Husejeransvaret dækker i dit hus og på din grund, fx hvis du ikke har ryddet sne, og en person derfor falder på dit fortov og kommer til skade. Privatansvar, som er en del af indboforsikringen, dækker, hvis du gør skade på andre eller deres ting med en af dine ejendele – fx hvis du kører en fodgænger ned på din cykel.

Hvad er en familieforsikring?

En familieforsikring er et andet navn for indboforsikring. For nogle år siden begyndte flere forsikringsselskaber at kalde deres indboforsikring for familieforsikring, men nu hedder det indboforsikring igen.

Hvad dækker en børneulykkesforsikring?

Børneulykkesforsikringen dækker, hvis dit barn kommer ud for en ulykke og kommer til skade. Den giver erstatning i tilfælde af varige men og dækker tandskader – også hvis de først kan behandles færdige, efter barnet er fyldt 18 år.

Børneulykkesforsikringen dækker også behandling hos en kiropraktor eller fysioterapeut efter en ulykke. Forsikringen dækker ikke sygdom, men du kan supplere med en børnesygdomsdækning, som giver erstatning ved alvorlig sygdom.

 

Hvad er en rejseforsikring?

Aeldre par paa ferieEn rejseforsikring dækker lægebehandling og hospitalsindlæggelse, når du er ude og rejse. Uden en rejseforsikring er du kun dækket af det blå sygesikringskort, når du rejse i EU/EØS-landene, og du er ikke garanteret gratis lægehjælp og får ikke dækning af hjemtransport.

I resten af verden dækker det blå sygesikringskort ikke, så uden en rejseforsikring kan du ende med en stor hospitalsregning, hvis du bliver syg eller kommer til skade. Rejseforsikringen dækker også erstatningsrejse, hvis du bliver syg på mere end halvdelen af din ferie. 

 

Hvordan er jeg sikret, når jeg skal ud og rejse?

Uden en rejseforsikring er du kun dækket af det blå sygesikringskort, når du rejser i EU/EØS-landene. Det betyder, at du er sidestillet med borgerne i det land, du er i. Hvis der er brugerbetaling i sundhedsvæsnet, skal du derfor også betale for lægebesøg og evt. hospitalsophold. Skulle du være uheldig og blive alvorligt syg eller komme til skade, så du bliver indlagt, kan du ende med en stor regning. Det blå sygesikringskort dækker ikke hjemtransport.

For at få gratis lægehjælp og hjemtransport skal du have en privat rejseforsikring. Rejser du uden for EU/EØS, dækker det blå sygesikringskort slet ikke, og så skal du altid selv betale for lægebesøg og evt. hospitalsindlæggelse, hvis du ikke har en rejseforsikring.

 

Få det optimale ud af dit forsikringsselskab

For at få det optimale ud af dit forsikringsselskab bør du samle dine forsikringer der. De fleste selskaber tilbyder nemlig samlerabat, når du samler dine forsikringer hos dem. Der kan også være forskellige fordelsordninger, du kan få del i, når du har været i selskabet i nogle år og har alle forsikringer hos dem.

Vælger du GF Forsikring, får du overskudsdeling på alle dine forsikringer, og du får derfor en tydelig fordel, når du har alle dine forsikringer hos os.

Hvorfor skal jeg samle mine forsikringer?

Det er en stor fordel at samle dine forsikringer i ét selskab. Det kan sammenlignes med, at du har din budgetkonto og lønkonto i den samme bank. Det er nemmere at overskue, når du har dine forsikringer et sted, og det betyder også, at du ikke skal snakke med to forskellige selskaber, hvis du får en større skade, hvor flere forsikringer skal dække. Det kunne fx være en brand i dit hus, hvor der er skader på både dit hus og dit indbo.

De fleste selskaber giver rabat, når du samler flere forsikringer hos dem. Hos GF Forsikring får du 10 % samlerabat, hvis du samler mindst tre af følgende forsikringer hos GF:

Koster det ekstra at betale forsikringer månedligt?

Det er forskelligt fra selskab til selskab. I GF Forsikring har vi ingen ekstra gebyrer på månedlig betaling, og alle kan få det.

 

Hvorfor skal jeg vælge GF Forsikring?

I GF Forsikring er vi ikke sat i verden for at skabe penge til aktionærer. Vores erklærede mål er at drive en sund forretning med overskud til medlemmerne. Når du vælger GF, får du nemlig del i overskuddet på alle dine forsikringer. Derudover får du nærværende og personlig rådgivning på et lokalt kontor tæt på dig. Vi har kontorer i hele Danmark, så du er aldrig langt fra din personlige forsikringsrådgiver.

Ønsker du at skifte dine forsikringer til GF Forsikring, sørger vi for alt det praktiske. Du kan altså let, ligesom mere end en kvart million tilfredse GF-medlemmer, få forsikringer med overskudsdeling.

Få nyheder fra GF Forsikring

Over 150.000 danskere får allerede nyhedsbrev fra os.
Vil du også være med?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev