Hvad er tricktyveri?
Tricktyveri er, når tyve stjæler dine ting ved at aflede din opmærksomhed og snyder sig ind i dit hjem.
Tyven – eller tyvene – skal ved tricktyveri udgive sig for at være andre, end de er. Opfindsomheden er stor, og der findes mange metoder. Det kan være, at tyven udgiver sig for at være fra hjemmeplejen eller et håndværkerfirma. Rent teknisk bliver det hos os i GF Forsikring ikke anset som tricktyveri, hvis tyven får adgang ved fx at bede om at låne telefonen.
Tricktyve går især efter ældre
Det er ofte ældre og især enlige, som tricktyvene går efter, da de bliver set som lette ofre.
Sandsynligheden for tricktyveri er heldigvis forholdsvis lav. Så længe du er opmærksom på, at du ikke lukker fremmede ind, er du godt sikret. Det kan dog være lettere sagt end gjort, da tyvene er udspekulerede og ved, hvad de skal sige for at virke troværdige.
Seks råd til at forebygge tricktyveri
Tricktyvene er udspekulerede. Det gælder om at være vågen, hvis uønskede personer prøver at komme ind i dit hjem, men med seks råd er du godt på vej til at forebygge tricktyveri:
✓ Skriv kun efternavn på dørskilt eller på postkassen – så kan potentielle tyve ikke se, om du bor alene
✓ Luk kun folk ind, som du kender eller har lavet en aftale med – hvis du er i tvivl, så spørg om legitimation
✓ Lav tydelige aftaler med dem, der skal besøge dig – det kan være en håndværker, vicevært eller hjemmeplejen
✓ Hav dørspion og sikkerhedskæde på din hoveddør
✓ Lær dine naboer at kende, så I kan hjælpe hinanden med at holde øje og passe på hinanden
✓ Gem kontanter og værdigenstande væk.
Indboforsikringen dækker tricktyveri
Bliver du udsat for et tricktyveri, er det din indboforsikring, der dækker dine ejendele og kontanter, som tyvene stjæler.
Hvis du er udsat for tricktyveri, hvor du får stjålet kontanter, er du dækket op til 26.108 kr. (2023) med en indboforsikring hos GF Forsikring. Den samlede dækning af kontanter og særlige værdigenstande er dog op til 38.988 kr. (2023). Det dækker blandt andet over smykker, sølv og guld.
Det er derfor en god idé, hvis du har dine penge stående i banken og generelt sørger for, at der ikke ligger kontanter og værdigenstande fremme.
Særlig dækning for Ældre Sagens medlemmer
Er du medlem af Ældre Sagen, tilbyder vi en særlig dækning af tricktyveri i dit hjem. Med dækningen får du 5.000 kroner udbetalt som kompensation, hvis du bliver udsat for et tricktyveri. Det er dog et krav, at du har anmeldt tyveriet til politiet. Derudover får du op til tre timers psykologhjælp, da det kan være en voldsom oplevelse at være udsat for et tricktyveri.
Har du været udsat for tricktyveri?
Er du blevet udsat for tricktyveri, skal du hurtigst muligt melde det til politiet. Herefter skal du kontakte GF på telefonnummeret 72 24 44 70. eller indbo@gfforsikring.dk. Hvis dine betalingskort er blevet stjålet, skal du ligeledes huske at spærre dem hurtigst muligt.
Som medlem af Ældre Sagen kan du tilmelde dig dækningen her.
Få del i overskuddet
Som medlem af GF Forsikring får du del i vores overskud. Det kalder vi overskudsdeling, og det betyder, at du aldrig betaler for meget for dine forsikringer.
Du er altid velkommen til at kontakte os for at høre mere om tricktyveri og forsikring. Vi hjælper gerne med at sikre, at du er dækket bedst muligt mod tricktyveri.