Hvad koster en husforsikring?
Prisen på en husforsikring afhænger af flere faktorer. Derfor er det også svært at give et nøjagtigt svar på, hvad din husforsikring vil koste uden at kende mere til dig og din bolig. Her kan du læse om, hvilke faktorer der har indflydelse på prisen.
Selvrisikoen har indflydelse på prisen
Får du en skade på huset, er selvrisikoen det beløb, du selv skal betale. Her er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om, hvad du ønsker i forhold til din økonomi. Generelt er det nemlig sådan for alle forsikringer, at en lav selvrisiko betyder en højere pris.
Det gør, at selvrisikoen – sammen med eventuelle tilvalgsdækninger – er de faktorer, der har størst indflydelse på prisen for din husforsikring.
Flere faktorer påvirker prisen
Det er faktorer som dit valg af selvrisiko, hvordan du ønsker at sammensætte dækningen, og hvor du bor, som påvirker prisen på din husforsikring mest.
Derudover skal vi kende til byggeåret på boligen, selve boligarealet, antal etager (og evt. kælderareal) og toiletter, opvarmningsform og materialet på ydervæggene. De forskellige faktorer tilsammen gør, at vi kan give en præcis pris på din husforsikring.
✓ Tilvalg
✓ Selvrisiko
✓ Boligareal
✓ Byggeåret
✓ Beliggenhed
✓ Opvarmningsform
✓ Antal etager og toiletter
✓ Materiale på ydervægge
Ønsker du en nøjagtig pris på din husforsikring, kan du prøve vores prisberegner. Du skal blot indtaste dine oplysninger, så får du prisen at se med det samme.
Har du behov for tilvalgsdækninger?
For de fleste er et huskøb en stor investering. Derfor er det vigtigt, at du sammensætter din forsikring, så den både tager højde for dine forsikringsbehov og økonomi.
En af de ting, som kan give den rette dækning, er dit valg af eventuelle tilvalgsdækninger. Hos GF tilbyder vi forskellige tilvalgsdækninger, der kan påvirke prisen på husforsikringen i større eller mindre grad.
1. Udvidet vandskade
Udvidet vandskade dækker blandt andet de skader, som opstår ved almindeligt og kraftigt regnvejr, der ikke bliver betegnet som et skybrud. Tilvalget dækker derudover fx også ved kloak- eller grundvand, der stiger op i huset efter kraftigt regnvejr eller længere tids regn.
Tilvalget er værd at overveje, da vandskader som regel er dyre at udbedre, så for mange husejere er det et fornuftigt valg.
2. Udvidet dækning
Ønsker du ekstra sikkerhed, kan du tilvælge en udvidet dækning, der dækker skader efter skadedyr og bekæmpelse af dem. Derudover dækker tilvalget tyveri af byggematerialer, påkørsel, tyveri af haveanlæg og funktionsfejl i elektriske installationer.
3. Dækning af kosmetiske forskelle
Tilvælger du kosmetiske forskelle, får du mulighed for at genskabe det æstetiske udtryk i din bolig. Kosmetiske forskelle dækker fx ved rørskader i rum med klinker eller fliser, så du kan genskabe et ensartet udtryk.
Sænk prisen på din husforsikring
Det skal kunne betale sig at forebygge skader. Derfor tilbyder vi rabat, hvis du installerer en vandalarm og højvandsslukke, eller hvis du har installeret brandalarm med overførsel til en alarmcentral.
Du kan også sænke prisen på din husforsikring ved at vælge en højere selvrisiko, som er det beløb, du selv skal betale i tilfælde af en skade. Jo højere en selvrisiko, du vælger, desto billigere bliver prisen på din husforsikring.
Derudover kan du få 10% i samlerabat, hvis du samler mindst tre forsikringer hos GF. Du kan godt kombinere rabatten med enten højvandsslukke, vandalarm eller brandalarm.
Skal du købe hus, bygge nyt eller renovere?
Skal du renovere eller bygge nyt, er der et par ting, du skal tage højde for. I begge tilfælde skal du kontakte dit forsikringsselskab, så du sikrer, at du er korrekt dækket. Det kan fx være med udvidet dækning til renoveringen eller en entrepriseforsikring til byggeprojektet.
Det vigtigste, når du skal købe et hus, er at sikre, at din husdrøm ikke brister økonomisk. For at du bedst undgår det, er det som regel nødvendigt at tegne:
✓ Husforsikring
✓ Ejerskifteforsikring
Læs mere om forsikringer ved huskøb
Find ud af, hvad din husforsikring koster
Mulighederne er mange, når det kommer til at sammensætte sin dækning. Fælles for dem er, at du får en skræddersyet forsikring hos GF, som passer til dine behov.
Er du nysgerrig på, hvad du har af muligheder, kan du besøge vores forsikringsberegner. Her kan du prøve dig frem med de forskellige tilvalgsdækninger og se, hvad prisen på din husforsikring vil være. Du er også mere end velkommen til at blive ringet op af en rådgiver.