Billig bilforsikring til unge under 26 år

Har dine forældre deres bilforsikring hos GF Forsikring? Så har vi godt nyt til dig. Vi kan nemlig tilbyde dig som ung bilist en tilvalgsdækning, som vi kalder Superelitebarn, der gør det lettere for dig som ung at få en billig bilforsikring. Den bliver sat på dine forældres bilforsikring. 

Her kan du blive klogere på, hvordan du får en bilforsikring, der er til at betale, hvis du er mellem 17-26 år. 

Prisen på bilforsikringen afhænger af din alder

Som ung vil du typisk opleve, at prisen på din bilforsikring er dyrere de første år. Årsagen skal findes i din erfaring som bilist – eller mangel på samme – der øger risikoen for at få en skade. Statistiker viser nemlig, at unge bag rattet har op til fire gange så stor risiko for at blive involveret i et uheld end deres forældre.

Det er heldigvis ikke ens betydende med, at du ikke kan få en billig bilforsikring som ung – og det er her, at vores tilvalgsdækning superelitebarn kommer ind i billedet.

Få en uforpligtende snak med os

 

Optjen anciennitet i dine forældres bil

En af mulighederne for at få en billig bilforsikring som ung hos GF Forsikring er, hvis dine forældre eller bedsteforældre har en eller flere biler forsikret hos os og er superelitebilister.

Superelitebilist betyder, at de har kørt seks år uden skader, og så har de mulighed for at købe tilvalgsdækningen Superelitebilist til dig som barn eller barnebarn. Så får du nemlig mulighed for at optjene op til fem års anciennitet, hvis du er under 26 år.

For dine forældre eller bedsteforældre betyder det, at de med superelitebarn undgår den ekstra selvrisiko, hvis de låner bilen ud til personer under 26 år. For dig betyder det til gengæld, at du får adgang til en billigere bilforsikring, når du engang skal købe din egen bil.

 

Få hjælp til forsikring af din første bil

Hvordan bliver jeg superelitebarn?

✓ Dine forældre eller bedsteforældre skal være superelitebilister

✓ Dine forældre eller bedsteforældre skal eje bilen

✓ Der må ikke være mere end tre biler i husstanden

✓ Der skal være tegnet kaskoforsikring til bilen

✓ Du skal være mellem 17 og 26 år samt have et kørekort, der er gyldigt i Danmark

✓ Du må ikke tidligere have haft din egen bilforsikring

✓ Du må ikke være fast bruger af bilen

✓ Forsikringen skal oprettes inden eller på din 25-års fødselsdag

Ring mig op

Billigere bilforsikring med tiden

Hvis superelitebarn ikke er en mulighed for dig, kan du stadig få en billig bilforsikring som ung. Det fungerer på en lidt anden måde, men princippet er det samme. Du får nemlig tildelt et pristrin, uanset om du er ny eller erfaren i trafikken - og det er pristrinnet, der er med til at aføgre, hvad din forsikring koster.

Er du ny i trafikken, begynder du på pristrin 3 ud af 9. For hvert år, du kører skadefrit, rykker du et trin op, indtil du ender på pristrin 9, som er det billigste. På den måde vil du opleve, at din bilforsikring bliver billigere med tiden. Skulle du være uheldig at få en sakde bliver du stående på nuværende pristrin et år mere, inden du begynder at rykke opad igen.

 

Få et gratis forsikringstjek

Kan jeg få en billigere bilforsikring som studerende?

Prisen på en bilforsikring tager ikke højde for, om du er studerende eller ej. Prisen afhænger i stedet af fx, hvor gammel du er, eller hvor mange år, du har haft bil.

Som studerende vil det billigste derfor være, hvis dine forældre eller bedsteforældre har mulighed for at udvide deres bilforsikring hos os med superelitebarn. Det kan de dog kun, hvis de i forvejen er superelitebilist. Alternativt skal du tegne din egen forsikring, hvor du så optjener anciennitet over tid, der er med til at give dig en billigere pris med tiden.  

 

Kan jeg tegne bilforsikring som 17-årig?

Som 17-årig kan du ikke stå som forsikringstager på en bilforsikring, da du ikke er myndig endnu. Du skal i stedet tilføjes på enten dine forældres eller bedsteforældres bilforsikring. 

Hvis dine forældre eller bedsteforældre har deres bil forsikret hos os, kan de også hjælpe dig med at optjene anciennitet, mens du kører bil som 17-årig, hvis de er superelitebilist.

Læs mere om kørekort til 17-årige