Bliv godt klædt på til den danske sommer

Vi er vant til dansk sommer med byger, der går og kommer. Men de senere år har vi også skullet vænne os til, at sommeren kan overraske med mere ekstremt vejr som storm, langvarig tørke og skybrud. Samtidig skal vi forholde os til, at medierne oftere og oftere varsler vildt vejr. Og at det måske slet ikke bliver til noget – lige præcis hvor du bor.

For at du ikke skal gå i panik, hver gang et varsel lyder, har vi samlet det vigtigste til dig. Vi guider dig til, hvilke forsikringer, der er gode at have styr på, hvis det lokale skybrud rammer dig og giver dig gode råd til at forebygge skader, så du kan blive godt klædt på til den danske sommer og nyde den med ro i maven. For selvom dit forsikringsselskab måske dækker skaden, så er det altså træls, når skaden sker.

 

I videoen giver GF’s skadechef Christian Stubkjær nogle generelle råd til, hvordan du kan forebygge skader, så du ikke behøver at gå i panik, når medierne varsler vildt vejr hen over sommeren. [videoen varer 1:33 min]

Forebyg skader ved skybrud

Er dit hus klar til et skybrud? Bor du i hus, er det en god ide at kigge huset efter fra sokkel til skorsten, så du bedre kan undgå, at skaderne regner ned over dig sammen med vandmasserne under et skybrud.

Har du fx sikret dig, at vandet kan løbe væk fra huset? Og sørget for at rense tagrenderne, så de kan lede regnen væk?

Få flere gode råd lige her

Dansk_sommervej_skybrud

Forebyg skader ved storm

Storme forbinder vi mest med efterår. Men de kan også finde på at suse forbi i sommermånederne.

Derfor er det en god ide at bruge tid og energi på at stormsikre dit hus, have og terrasse, så de kan klare en rusketur.

Få flere gode råd lige her

Dansk_sommervej_storm

Forebyg brand ved langvarig tørke

De senere år har vi oplevet lange perioder med tørt vejr. Nogle år har det været så tørt, at der har været landsdækkende afbrændingsforbud på grund af den øgede brandfare. Men langvarig tørke kan også sætte sig som skader på dit hus.

Læs mere om, hvordan du forebygger brand, når det er tørt, og hvordan du er dækket, hvis langvarig tørke forårsager skader på dit hus.

Få flere gode råd her

Dansk_sommervej_tørke

Her kan du få hjælp, hvis skaden sker

På trods af en ihærdig og forebyggende indsats, kan du alligevel være uheldig at få en skade.

Sker det, sidder vi naturligvis klar i GF til at hjælpe dig hurtigst muligt.

Du kan anmelde din skade online lige her