Hvad kan du selv gøre for at undgå tricktyveri?
Luk kun nogen ind, du kender, eller som du har en fast aftale med
✓ fx hjemmeplejen, viceværten eller aflæsning af elmåler.
✓ Spørg efter legitimation, hvis du er det mindste i tvivl.
Sikkerhed når det ringer på
✓ Kig i dørspionen, før du lukker nogen ind.
✓ Brug en sikkerhedskæde og luk aldrig døren helt op, før du ved, om det er en person, du kender eller har en aftale med.
✓ Overvej at få monteret dørspion og sikkerhedskæde på din hoveddør, hvis du ikke allerede har.
Gem værdier og kontanter væk
✓ Lad ikke din taske, nøgle, pung og mobiltelefon ligge frit fremme.
✓ Mange gemmer ofte nøgle, pung og mobiltelefon tæt ved hoveddøren, fx i øverste skuffe i kommoden eller på køkkenbordet, og det ved tyven. Vælg derfor et mere uoplagt gemmested.
✓ Hav ikke for mange kontanter liggende, betal i stedet dine regninger gennem Pengeinstitutternes Betalingsservice (PBS) eller på netbank.
✓ Gem dine smykker og andre værdier væk, når du ikke bruger dem.
Lær dine naboer at kende, så I kan hjælpe hinanden med at holde øje og passe på hinanden.
Skriv kun dit efternavn på dørskiltet/postkassen. På den måde afslører du ikke, hvis der kun bor en person på adressen.
Kilde: Det Kriminalpræventive Råd
Anmeld skade
Hvis du bliver udsat for tricktyveri i hjemmet,
kan du kontakte vores skadeafdeling
alle hverdage kl. 08.30 – 16.00 på telefon 72 24 44 40
eller du kan sende en mail til os på indbo@gfforsikring.dk