Læge 365
Nem og hurtigt online lægehjælp via appen ”EYR”. En ekstra tryghed alle dage året rundt – også aftener, weekender og helligdage. Et supplement til egen læge.
Overskud til hinanden er ikke kun noget vi siger, men noget vi giver – og i GF får du del i overskuddet på flere måder:
I GF tager vi toppen af prisen på dine forsikringer med vores overskudsdeling – hver måned hele året rundt. Det sker helt automatisk i form af en rabat, vi trækker fra prisen på dine forsikringer, hver gang du betaler dem i årets løb.
Du får del i overskuddet allerede fra du melder dig ind og så længe, du er medlem. Det gælder også, selvom du skulle være uheldig at få en skade i årets løb.
Overskudsdelingsrabatten varierer fra år til år, da vi fastsætter den efter at have gjort årets skader og regnskab op. Det er din lokale GF-klub, der fastsætter overskudsdelingen på din bilforsikring ud fra det lokale resultat, mens overskudsdelingen på øvrige forsikringer gøres op samlet for hele landet.
Vi har ikke overskudsdeling på forsikringer, som vi tilbyder i samarbejde med andre selskaber – det gælder GF Lønsikring og Sundhedsforsikring (2024)
Læs mere om GF’s overskudsdeling på gfforsikring.dk/overskud.
Hvis du er uheldig at få en skade og har brug for din forsikring, sidder vi klar med nærværende og personlig hjælp. Du kan anmelde skaden online eller ved at ringe til os. Vi er her for at lytte og hjælpe dig bedst og hurtigst muligt gennem skaden.
Vi har kontorer i hele landet, og du er altid velkommen til at kigge forbi dit lokale GF-kontor til en kop kaffe og en snak med en rådgiver om dine forsikringer. Vi sætter en ære i at give dig personlig og nærværende rådgivning, uanset om det er i telefonen, online eller på det fysiske kontor i dit lokalområde.
Når du køber en eller flere private forsikringer i GF, bliver du automatisk medlem og får adgang til en række medlemsfordele – uden at betale ekstra.
Du kan altid se de gældende medlemsfordele på gfforsikring.dk/medlem eller på Mit GF. Medlemsfordelene er ikke en del af de gældende forsikringsbetingelser, og GF Forsikring kan ændre i de fælles medlemsfordele med 30 dages varsel til den første i en måned. Ændringerne vil da fremgå af gfforsikring.dk/medlem.
Nem og hurtigt online lægehjælp via appen ”EYR”. En ekstra tryghed alle dage året rundt – også aftener, weekender og helligdage. Et supplement til egen læge.
Vi hjælper dig med at få fjernet privat, uønsket og krænkende indhold eller falske profiler i dit navn på nettet.
Du får op til 10 psykologbehandlinger, hvis du oplever akut psykisk krise efter en alvorlig ulykke eller anden hændelse som fx røveri eller overfald.
GF giver dig op til 10 psykologbehandlinger, hvis du oplever en akut psykisk krise. Psykisk krise er en ekstra hjælp til dig, der har en eller flere private forsikringer i GF.
Har du en indboforsikring i GF, gælder fordelene for alle de personer, der er omfattet af forsikringen.
GF’s medlemsfordele gælder for dig som medlem og følgende personer, som bor hos dig og som er registreret i CPR-registret med samme adresse i Danmark som dig:
GF’s medlemsfordele gælder også for følgende personer, selvom de deler adresse med dig:
Udover dine medlemsfordele har du også adgang til en række lokale fordele via den GF-klub, hvor du har købt din forsikringer. Fordelene varierer fra klub til klub, men kan fx være GF Autohjælp – autohjælp til en fordelagtig pris.
Du kan altid se dine lokale fordele på din lokale klubs hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte din lokale GF-klub for at høre nærmere.
Det er den enkelte GF-klub, der beslutter, hvilke fordele, de tilbyder.
På Mit GF kan du få et samlet overblik over dine forsikringer, medlemsfordele og lokale fordele.
I dine forsikringsbetingelser står der, at forudsætningen for at være forsikret i GF Forsikring er at være medlem hos os. Medlemskabet koster et mindre årligt beløb, der er med til at dække din forsikringsklubs administrationsomkostninger. Beløbet opkræves sammen med én af dine forsikringer hos os: Bil, indbo, ulykke eller hus. Har du ikke en af disse forsikringer hos os, koster medlemskabet ikke noget.
Derudover er det et krav, at forpligtelserne over for forsikringsklubben overholdes. Hvis dit medlemskab af forsikringsklubben ophører, kan GF Forsikring opsige forsikringen.
Du er medlem, når du er fyldt 18 år og har en eller flere forsikringer i GF, som vi opkræver betaling for. Du er altså ikke medlem, hvis du udelukkende har en betalingsfri forsikring hos os.
Du er medlem af den forsikringsklub, som du har dine forsikringer igennem.
Medlemmet er den person, hvis navn forsikringen står i. Der kan derfor godt være flere medlemskaber i samme husstand.
Hvert medlem har én stemme på generalforsamlingen, uanset hvor mange forsikringer du har.
Gennem din forsikringsklub er du med til at eje dit forsikringsselskab. Forsikringsklubberne er selvstændige juridiske enheder med egne bestyrelser, der sammen med GF Fonden ejer GF Forsikring a/s. Klubbens ejerandel afhænger af antallet af medlemmer. Ved den årlige generalforsamling i GF Forsikring a/s vælger klubberne repræsentanter til forsikringsselskabets bestyrelse.
I GF har du mulighed for at få indflydelse. Du indkaldes årligt til din forsikringsklubs generalforsamling, hvor du som medlem kan være med til at bestemme, hvem der vælges til bestyrelsen, og hvilke lokale medlemsfordele og medlemsaktiviteter der skal være i din klub.
På din GF-klubs hjemmeside og på Mit GF kan du læse vedtægterne for den klub, du er medlem af. Af klubbens vedtægter fremgår det også, hvem der kan optages som medlem.
Disse medlemsvilkår er gældende fra den 1. januar 2021 og senest revideret 1. januar 2024.