Gå til sidens indhold

Ulykkesforsikring

Ulykkesforsikring med overskudsdeling

Med en ulykkesforsikring får du erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Det betyder, at du får økonomisk hjælp til at komme godt videre, hvis du får et varigt mén på mindst 5 %. Derudover dækker ulykkesforsikringen udgifter til genoptræning. Det kan fx være hos en kiropraktor, fysioterapeut eller alternativ behandler.

Hvad dækker en ulykkesforsikring?

Med en ulykkesforsikring får du erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Det betyder fx, at du kan indrette et nyt liv og komme godt videre, hvis du får et handicap pga. en ulykke. Derudover dækker din ulykkesforsikring også udgifter i forbindelse med genoptræning efter en ulykke, fx hos kiropraktor eller fysioterapeut.

Ulykkesforsikringen dækker de personskader, der sker pludseligt, dvs. det som på forsikringssprog hedder ”en pludselig hændelse”. Ulykkesforsikringen dækker ikke svie og smerte samt tabt arbejdsfortjeneste.

Forbrugerrådet TÆNK anbefaler GF Forsikring

”Hos GF Forsikring får du en god dækning til en konkurrencedygtig pris, og du behøver ikke være kunde i en bestemt organisation for at kunne tegne en ulykkesforsikring. GF Forsikring er det åbne forsikringsselskab der ender øverst i testen.”GF’s ulykkesforsikring fik en samlet bedømmelse på 68% og ’’god’’, da Forbrugerrådet Tænk testede ulykkesforsikringer blandt 15 forsikringsselskaber i november 2023.

Fordele med GF’s ulykkesforsikring

Med GF’s ulykkesforsikring betaler du kun for de dækninger, som du ønsker og har behov for. Det giver dig en øget individualitet, fordi du selv vælger til og fra.

Ulykkesforsikringen består af en god basisdækning samt en række tilvalg, som tilsammen sikrer, at forsikringen passer til dine behov. Uanset din alder og hvilke tilvalg, du vælger, får du følgende fordele med din ulykkesforsikring hos GF:

  • Individuel dækning og pris: Du bestemmer, hvilke dækninger du har behov for, og du betaler kun for det, du skal bruge.
  • Rejsedækninger: Har du et lovligt førerbevis, er du ekstra dækket på ferierejser i udlandet i op til 60 dage, hvis du fx lejer en scooter, motorcykel eller ATV. Hvis det er formålet med rejsen, kræver det dog et tilvalg.
  • GF passer ekstra godt på børnene: Børn i husstanden, der er under 1 år, er gratis dækket, når de er noteret på policen. Derudover dækker vi tandskader, behandlingsudgifter, fingererstatning og ekstra rådighedsbeløb, indtil barnet er fyldt 18 år. Det samme gælder ved risiko sport som fx ridning eller alpinski, mens kosmetiske operationer efter brandskader er dækket, indtil barnet fylder 25 år.
  • Solid basisdækning hele livet: Du får ikke nedsat din erstatning på grund af din alder. Derudover har vi et prisvenligt alternativ, hvis du er over 60 år.
  • Overskudsdeling: Sikrer dig en billigere pris, da du får del i overskuddet, når årets skader er gjort op – og du får stadig del i overskuddet, selvom du har haft en skade. 

Forbrugerrådet TÆNK ’Anbefaler’ GF’s ulykkesforsikring

”Hos GF Forsikring får du en god dækning til en konkurrencedygtig pris, og du behøver ikke være kunde i en bestemt organisation for at kunne tegne en ulykkesforsikring. GF Forsikring er det åbne forsikringsselskab der ender øverst i testen.”

GF’s ulykkesforsikring fik en samlet bedømmelse på 68% og bedømmelsen ’’god’’, da Forbrugerrådet Tænk testede ulykkesforsikringer blandt 15 forsikringsselskaber i november 2023.

Sådan er GF’s ulykkesforsikring opbygget

Opbygningen af vores ulykkesforsikring giver mulighed for en individuel sammensætning. Her er grundstenen en solid basisdækning, hvor du har mulighed for at vælge yderligere tilvalgsdækninger, som passer til dig og dine behov.

Basisdækningen består af følgende:
    Varigt mén på 5 %
    Knæskader på 5 % (fx korsbånd)
    Tandskadebehandling til nødvendige udgifter
    Behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller registreret, alternativ behandler

Sammensæt den ulykkesforsikring, der passer til dig

Der er tre ting, du skal tage stilling til, når du sammensætter din ulykkesforsikring. Du skal beslutte, hvornår du er dækket, vælge en forsikringssum og hvilken méngrad, du ønsker.

Du kan derfor sammensætte den ulykkesforsikring, som du har behov for ved at besvare følgende spørgsmål:

1. Heltidsdækning eller fritidsdækning?

Heltid dækker hele døgnet, også under erhvervsarbejde, mens risikofyldt bijob er dækket i op til 10 timer.
Fritidsdækning dækker kun i din fritid og op til 10 timers erhvervsarbejde om ugen. Børn er automatisk dækket hele døgnet, også under erhvervsarbejde.

2. Hvor stor skal forsikringssummen være?

Sum for varigt mén og død skal samlet være på minimum 100.000 kr. pr. person og maks. 3.000.000 kr. (2024)

3. Hvor stort skal et varigt mén være, før du får erstatning?

Vælg mellem 5 %, 8 % eller 10 %. Jo højere en méngrad du vælger, desto større skal en skade være, før ulykkesforsikringen dækker. Typisk er det grunden til, at de fleste vælger den laveste méngrad.

Vælg de tilvalg, du ønsker

Efter du har valgt dækning, forsikringssum og méngrad, er det en god idé at overveje, om du skal supplere med tilvalg. Det er individuelt, hvilke tilvalg der passer til dig, men det er vigtigt at tage stilling til dine behov, så du er dækket, hvis du fx kører knallert, motorcykel, rider eller står på ski.

Har du spørgsmål til, hvordan du sammensætter din ulykkesforsikring, kan du altid blive ringet op af en af vores rådgivere, der hellere end gerne hjælper, forklarer og rådgiver dig med dine valg.

Med dobbelterstatning får du det dobbelte i erstatning, hvis du får en méngrad over 30 %. Tilvalget kan tegnes af alle i alderen 0-70 år.

Med strakserstatning får du et engangsbeløb på 12.000 kr. ved de fleste typer knoglebrud eller overrivninger af ledbånd i knæ samt akillessene, der ikke medfører varige mén og som forudbetaling for skader, der giver varige mén. Ved flere brud eller overrivninger ved samme skade får du en strakserstatning på 18.000 kr.

Udvidet strakserstatning er tilvalg til strakserstatning. Den sikrer, at en udbetalt strakserstatning ikke senere fratrækkes i en eventuel erstatning for varigt mén.

Dækker, hvis dit barn får en kritisk sygdom, eller hvis dit barn får varige men pga. en sygdom. Dækningen er gratis i barnets første leveår. Læs mere her

Tilvalget dækker, hvis du fører en motorcykel, scooter, knallert og scooter 30/45 eller ATV. Tilvalget kan vælges af alle, der er over 14 år.

Tilvalget er en ekstra god dækning af syn, hørelse, arme, hænder, ben og fødder, som forhøjer en række méngrader i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vejledende méntabel. Tilvalget kan tegnes af alle i alderen 0-70 år.

Dækker ulykkestilfælde, hvor sygdom er årsag til skaden. Derudover dækker den en forværring af et fysisk varigt mén, som skyldes komplikationer som følge af en sygdom. Der er en dækning på 50 %, hvis sygdommen er diagnosticeret, før tilvalget er tegnet og en dækning på 100 %, hvis sygdommen først bliver diagnosticeret efterfølgende. Tilvalget kan tegnes af alle i alderen 0-70 år.

Eksempel: Et kompliceret, åbent benbrud, som hos en rask person forventes at ende med, at benet heler op uden varige mén, kan for diabetikere resultere i øget risiko for amputation af benet og dermed et varigt mén.

Dækker risikofyldt sport og lignende aktiviteter, hvor risikoen for liv og førlighed må betragtes som højere end ved almindelige sportsgrene. Børn under 18 år, har automatisk dækningen. Læs mere om risikosport her.

Dækker højrisikofyldt sport og andre lignende aktiviteter, hvor risikoen for liv og førlighed må betragtes som højere end ved Risikosport. Børn under 18 år, har automatisk dækningen. Læs mere om højrisikosport her.

Dækker professionel sport, hvor den årlige indtægt maksimalt udgør 100.000 kr. Det er et tilvalg, der kan vælges af alle. Tilvalget gælder hele døgnet rundt, uanset om der er valgt heltid eller fritid.

Behovet for hjælp til en begravelse er ikke kun relevant i relation til børn. Det er også relevant for voksne, især ældre. Du kan vælge at tegne tilvalget som krydsulykke, hvis du og din samlever ikke er gift, der gør, at boet sparer 15 % i arveafgift. Begravelseshjælp er en fast del af dækningen til børn under 18 år.

Behandling af skader på tænder, som opstår ved spisning, selvom der ikke er tale om et ulykkestilfælde. Tilvalget kan tegnes af alle i alderen 0-70 år.

Med udvidet hjælp får du hospitalskompensation på 300 kr. pr. indlæggelsesdag, som følge af et ulykkestilfælde i op til 12 måneder fra indlæggelsesdato. Derudover er der inkluderet hjælp til havearbejde og rengøring med en kompensation på 200 kr. pr. dag i op til 60 dage, hvis du ikke selv kan, eller hvis du som forælder til et forsikret barn, som er kommet til skade, ikke kan gøre rent eller udføre havearbejde, fordi du opholder dig på hospitalet.

Seniorer har mulighed for at vælge vores +60 dækning, som er et alternativ til ulykkesforsikringen. Dækningen sikrer strakserstatning ved knoglebrud, amputationer og en række andre skadeårsager. +60 dækker også tandskadedækning som følge af ulykke. Du kan udvide +60 dækningen med tilvalgene Begravelseshjælp, Tyggeskader og Udvidet hjælp.

Hvad koster en ulykkesforsikring?

Prisen på en ulykkesforsikring afhænger af forskellige faktorer og er derfor individuel. Det er blandt andet dit valg af forsikringssum, dit erhverv og om du vælger eventuelle tilvalg.

Ønsker du at se, hvad en skræddersyet ulykkesforsikring koster for dig, kan du se din pris i vores online prisberegner. Du er også velkommen til at blive kontaktet af GF, som kan give dig et uforpligtende tilbud på en ulykkesforsikring, der passer til dig.

Sådan anmelder du en skade

Skal du anmelde en skade på din ulykkesforsikring, har vi gjort det let for dig at anmelde din skade online. Det er ikke sjovt at komme ud for en ulykke, men til gengæld er det rart og betryggende at vide, at GF hjælper dig hurtigst muligt.

Med en ulykkesforsikring kan du få erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke, som medfører varige men eller død. Hos GF Forsikring kan du selv tilpasse dækningerne efter dit behov.

Det er ikke lovpligtigt at have en ulykkesforsikring, men det er en god ide at have denne forsikring. Hvis du kommer ud for en ulykke, hvor du får varige men, får du nemlig erstatning fra din ulykkesforsikring.

Prisen på en ulykkesforsikring afhænger blandt andet af dit erhverv, og af hvor store forsikringssummer, som du har valgt ved varigt men og død.

Der findes ikke en særlig ulykkesforsikring til studerende, men vi beregner prisen ud fra mange forskellige faktorer, primært det liv, du lever lige nu, i arbejde og fritid. Er du studerende og skal have forsikring på dit indbo? Læs mere om GF studieforsikring her

Børn er dækket af forældrenes ulykkesforsikring hos GF Forsikring, indtil de er 1 år gamle. Derefter skal barnet have sin egen ulykkesforsikring.

En fritidsulykkesforsikring dækker i din fritid og i op til 10 timers erhvervsarbejde om ugen. 

Hvis du dyrker en farlig sportsgren, så anbefaler vi, at du supplerer din ulykkesforsikring med forsikring af farlig- og ekstremsport.

Din erstatning bliver beregnet ud fra den ménsum, du vælger. Får du en méngrad på 20 %, vil din erstatning være på 20 % af den valgte ménsum. Selve méngraden bliver fastsat efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings méntabel.

Det vil sige, hvis du får en méngrad på 20 % og har valgt en ménsum på 1.000.000 kr., vil du få udbetalt 200.000 kr. Havde din méngrad været på 30 % eller over, og har du tilvalgt dobbelterstatning, ville du i stedet få udbetalt 600.000 kr. Det skyldes, at du hos GF kan få det dobbelte beløb i erstatning, hvis du tilvælger dobbelterstatning og får en méngrad på over 30 %. 

Ved en ulykke, der giver dig varige mén og kræver behandling, afhænger erstatningens størrelse af, om din behandler har en overenskomst med den offentlige sygesikring, og om du har en lægehenvisning til behandling. Det honorar, som en kiropraktor eller en lægehenvist fysioterapeut skal have, erstatter GF, hvis behandleren har en overenskomst (det såkaldte ydernummer).

Hvis du vælger en behandler, der ikke har overenskomst med den offentlige sygesikring, og har du ikke en lægehenvisning til en fysioterapeut, er det nødvendigt at få accept af GF for at få dækket behandlingsudgifterne. 

Læs mere om den normale egenbetaling jf. den offentlige sygesikring og dermed om den maksimale dækning for de mest almindelige behandlinger hos:

Vælg kontor
Kontakt