Indboforsikring til dig og din husstand
Med en indboforsikring hos GF er du og din husstand i ekstra trygge hænder. Vores forsikring dækker nemlig mere end bare dine ting.
En retshjælpsforsikring dækker omkostninger ved visse private tvister, som indbringes for retten. Det kan blandt andet være, hvis du skal løse en konflikt med din nabo eller udlejer. Hos GF er retshjælpen en naturlig del af flere af vores forsikringer.
En retshjælpsforsikring dækker sagsomkostningerne, hvis du får brug for hjælp til at løse en konkret og aktuel konflikt, som ikke kan løses uden, at sagen bliver behandlet af en domstol. Retshjælpsforsikring dækker dog ikke udgifter til almindelig rådgivning, herunder advokatrådgivning.
Med udvalgte forsikringer hos GF Forsikring følger retshjælpsforsikring automatisk med. Forsikringen kan derfor ikke tegnes særskilt, men knytter sig til disse forsikringer:
Vær opmærksom på, at hvis en sag kan behandles ved et godkendt klagenævn, er du forpligtet til først at benytte denne mulighed. Omkostninger, der er forbundet ved en klagenævnsbehandling, er ikke dækket.
GF’s retshjælpsforsikring dækker nogle af omkostningerne ved konflikter, som er opstået i privatlivet. Det kan være udgifter som retsafgift, vidnegodtgørelse, salær til egen advokat og eventuelle sagsomkostninger.
Du kan til enhver tid se den gældende maksimumsdækning og selvrisiko i betingelserne for din retshjælp i din police. Eller du kan blive ringet op af os her.
For at du kan få retshjælp, skal du i de fleste tilfælde først henvende dig til en advokat, der vil vejlede om, hvad du skal gøre. Hvis advokaten tager sagen og mener, at din retshjælpsforsikring eventuelt vil betale, anmelder advokaten skaden til os.
Du skal dog være opmærksom på, at du ikke har fået din dækning, før vi har givet tilsagn om, at din retshjælpsforsikring dækker sagen.
Retshjælpsansøgninger skal altid indsendes til hovedkontoret:
Pr. brev til: Jernbanevej 65, 5210 Odense NV eller
Pr. mail til: retshjaelp@gfforsikring.dk
Når du anmelder sagen til os, skal du sørge for at vedlægge følgende:
Ved småsager, som vedrører et krav under kr. 50.000, dækker retshjælpsforsikringen kun nødvendig advokatbistand under hovedforhandlingen i retten samt øvrige udgifter som fx retsafgifter, udgifter til sagkyndig bistand og pålagte omkostninger til modparten.
Vælger du at benytte en advokat fra sagens indledning, skal du selv betale for advokatens arbejde udover hovedforhandlingen. Retten har vejledningspligt i småsager.
GF’s retshjælpsforsikring dækker ikke omkostningerne til almindelig rådgivning, herunder advokatrådgivning. Derudover er følgende sager ikke omfattet:
Har du brug for et gratis råd, henviser vi til Advokatvagten. Det er et tilbud til alle borgere, der har brug for gratis, personlig og juridisk rådgivning. Når du henvender dig til din lokale Advokatvagt, kan du – helt anonymt – modtage en hurtig juridisk vurdering af situationen. Det er ikke muligt at ringe til Advokatvagten - du skal møde op personligt.
Søgsmålsgrunden er sagsøgers begrundelse for sin påstand i en aktuel retstvist.
Det danske retssystem bygger på et to-instans-princip, hvor der grundlæggende er tre niveauer (byretten, landsretten og Højesteret). Det betyder, at sagens parter har mulighed for at appellere rettens afgørelse til en højere instans.
Sager med et retskrav under 50.000 kr. bliver betegnet som en småsag. Det gælder også for sager uden økonomisk værdi - fx hvis tvisten handler om, at der skal fjernes et hegn mellem to boliger.
Med en indboforsikring hos GF er du og din husstand i ekstra trygge hænder. Vores forsikring dækker nemlig mere end bare dine ting.
Vores tilvalgsdækninger giver dig ro i maven, da du kan skræddersy din forsikring, så du undgår at blive ramt af uforudsete udgifter
Med en ulykkesforsikring får du erstatning, hvis du kommer ud for en ulykke. Det betyder, at du får økonomisk hjælp til at komme godt videre, hvis du får et varigt mén på mindst 5 %.