Sådan forsikrer du en lejebil

Ingen har lyst til at blive præsenteret for erstatningskrav, hvis udlejningsbilen bliver skadet. Men pas på med at sige ja til for mange forsikringer. Her kan du læse vores bedste råd om forsikring af lejebilen i ferien.

Du står der i hotellets lobby eller i en travl ankomsthal i lufthavnen og bliver præsenteret for papirer og spørgsmål om forsikring af lejebilen. Hvad skal du svare? For det er jo bedst at være på den sikre side, ikke?

 
Først og fremmest skal du være opmærksom på selvrisiko. I de fleste tilfælde er udlejningsbilen kaskoforsikret, tyveriforsikret og ansvarsforsikring, når du lejer bil inden for EU. Men du kan blive præsenteret for en ekstra forsikring for at slippe for selvrisiko. Udlejningsfirmaet vil nemlig gerne tjene ekstra.

Her skal du være opmærksom. Hos os i GF dækker rejseforsikringen op til 10.000 kr. i selvrisiko på en lejet bil, motorcykel, knallert og scooter, og da mange skader kan klares for det beløb, er det værd at overveje at sige nej tak til selvrisikoforsikring. 
GF Forsikring kan hjælpe dig med at få forsikret en lejebil i udlandet

Tjekliste til billeje i udlandet

Når du lejer bil, har du brug for disse forsikringer:

✓ Ansvarsforsikring. Er som regel inkluderet i billejen. Kaldes blandt andet for Liability Insurance (LI)

✓ Kaskoforsikring: Er som regel inkluderet i billejen. Kaldes blandt andet Collision Damage Insurance, Collision Damage Waiver eller LDW: Loss Damage Waiver, som typisk er kasko inkl. tyveriforsikring

✓ Tyveriforsikring: Er som regel inkluderet i billejen, kaldes fx Theft Protection Coverage eller Theft Waiver

✓ Ekstra kaskoforsikret: Du skal tjekke, hvad der følger med i den kaskoforsikring, der er inkluderet i billejen. Måske er der ting, som kaskoforsikringen ikke dækker fx glas, lygter, undervogn eller fælge. Det er skader som ofte sker, så her kan det være en god ide at supplere med ekstra kaskoforsikring

✓ Selvrisikoforsikring: kaldes fx for Super Collision Damage Waiver eller Super Cover Damage Waiver. Denne er typisk ikke inkluderet i biludlejningsprisen. Med forsikringen undgår du at blive opkrævet selvrisiko, hvis der sker en skade på bil, MC, scooter og knallert, som du selv er skyld i. Tjek om din rejseforsikring dækker selvrisiko på udlejningskøretøj.

Hvis du bliver opkrævet selvrisiko af udlejningsfirma, så vil dit forsikringsselskab bede dig om at fremvise lejekontrakt, dokumenter for betaling af selvrisiko og skaderapport fra udlejningsfirmaet. Det er en betingelse, at køretøjet var ansvars-, tyveri- og kaskoforsikret for at få dækning.

Forsikring af dig selv

Det er ikke kun udlejningsbilen, der kan få skrammer, når bjerge skal forceres eller storbyer skal udforskes på ferien. Går det rigtig galt, og kommer du selv til skade, er både rejseforsikring og ulykkesforsikring også nødvendig.

Kræver tilskadekomsten fx et ambulancefly hjem til Danmark, kan det koste flere hundrede tusinde kroner, og det betaler hverken den danske stat eller ferielandet. Fx koster det i omegnen af 500.000 kr. at blive fløjet hjem fra Grand Canaria. Det blå kort giver nemlig kun ret til hjælp på samme vilkår som borgerne i det land, man befinder sig i og det vil sige ikke hjemtransport.

Derfor bør du få et overblik over dine forsikringer – dels for at undgå at være dobbeltforsikret i forhold til lejebil, dels for at finde ud af, hvordan og om du er dækket, hvis du bliver syg eller kommer til skade i det land, du rejser til.

 

Generelt har du brug for disse forsikringer, når du rejser ud af landet:

Ulykkesforsikring: Dækker hvis en skade giver varige men, dækker også selvom skaden er sket i udlandet

Rejseforsikring: Dækker blandt andet hospitalsindlæggelse og hjemrejse (det blå EU-kort tilbyder kun hjælp på samme vilkår som landets borgere)

Indboforsikring med ansvarsforsikring: Dækker fx ejendele, hvis du bliver bestjålet, får indbrud på hotelværelset eller, hvis der sker indbrud i udlejningsbil. Dækker også, hvis du kommer til at skade andre eller andres personers ting og bliver gjort erstatningsansvarligt.

Få nyheder fra GF Forsikring

Over 150.000 danskere får allerede nyhedsbrev fra os.
Vil du også være med?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

 

 

Hvis du vil vide mere om dine muligheder for at få forsikret din lejebil, kan du altid få hjælp hos en af vores forsikringsrådgivere.

 

Ja tak, ring mig op