Sådan undgår du vandspild og vandskade
Undgå vandskade ved at installere vandalarm og højvandslukke, og hav forseglingstape liggende klar, hvis der varsles skybrud/stormflod i dit område.
Vandalarm advarer dig om vandspild
Sivende vand kan ende med en vandskade og give problemer med fx skimmelsvamp, hvis det ikke bliver opdaget i tide. En vandalarm kan også spare dig for penge, fordi du opdager vandspil hurtigt, fx hvis der går hul på et rør.
En vandalarm alarmerer dig med lys og lyd, når vandet pludselig lækker et sted i systemet, og anlægget sørger automatisk for at lukke for vandtilførslen. Den kan også alarmere via sms eller indbrudsalarm.
Bor du i et hus uden fjernvarme, kan du nøjes med at få installeret et vandalarm for brugsvandet. Hvis du har fjernvarme, skal der også installeres en vandalarm for fjernvarmevandet. Vandalarm for både brugsvand og fjernvarmevand kan ofte kombineres i det samme anlæg.
Du kan fx vælge et anlæg fra DanTaet, som er GF's samarbejdspartner.
Højvandslukke og skybrudsalarm hjælper ved skybrud
Har du en kælder og/eller ligger dit hus meget lavt i forhold til det øvrige terræn, kan det være en god ide, at installere et højvandslukke (tilbageløbsstop) og/eller skybrudsalarm.
Højvandslukke er et apparat, der kan monteres på din kloakledning for at minimere risikoen, for at kloakvand løber baglæns i kloakken og op gennem kælderafløb og andre afløb i dit hus.
Skybrudsalarm giver dig besked på sms, hvis der pludselig står vand i fx kælderen, så du kan komme hurtigt hjem og få reddet, hvad reddes kan. Du kan købe skybrudsalarmen fra DanTaet til en særlig fordelagtig GF-pris via et særligt link, som du finder på MitGF.
Forseglingstape - akutsikring mod vand
Er en speciel tape, der monteres ved døre og vinduer, når der varsles skybrud og stormflod. Tapen sikrer, at der ikke kan trænge vand ind. Den er nemt at montere, skader ikke døre og vinduer, og den blokerer ikke, så man kan godt komme ud, hvis det bliver nødvendigt.
Forseglingstape kan også monteres præventivt, når du fx forlader dit hjem eller sommerhus for en periode. Skulle der komme skybrud eller storm, mens du er væk, vil forseglingstapen sikre, at der ikke opstår vandskader gennem døre og vinduer.
Du kan fx vælge Lindsolutions forseglingstape, der forhandles af Lind Solutions, som er GF's samarbejdspartner. Som medlem i GF får du 10% rabat på dit køb, når du bruger rabatkoden ''GF''.