Forsikringsdagen

Den 12. januar er det Forsikringsdagen 2025, og i den anledning har GF Forsikring, sammen med resten af forsikringsbranchen, valgt at sætte fokus på vigtigheden af at have de rigtige forsikringer.

Forsikringsdagen logo fritlagt

Er du rigtigt forsikret?

De fleste af os drømmer om at leve et liv i tryghed. Det er her dine forsikringer kommer ind i billedet – og forsikringsselskaberne står i kø for at få lov til at hjælpe dig med at passe på dig, din familie, dine ting og dine kæledyr. Men hvilke forsikringer har du egentlig? Passer de til dit liv?

 

Når livet forandrer sig, kan du hurtigt komme i en situation, hvor du har flere forsikringer og dækninger, end du reelt har behov for. Eller omvendt ikke har de rigtige dækninger.

 

I GF vil vi gerne hjælpe dig med at få et overblik over dine forsikringer og sørge for, at du er rigtigt dækket – hverken for meget eller for lidt. Og hvem ved – måske er der penge at spare.

 

Er du mon overforsikret, underforsikret eller dobbeltforsikret?

 

 

 

Overforsikring
Overforsikring betyder, at du har flere forsikringer og dækninger, end du har behov for. 

Underforsikring
Underforsikring betyder, at du ikke har de fornødne forsikringer og dækninger, der matcher dit liv og dit behov.

Dobbeltforsikring
Dobbeltforsikring betyder, at du har samme ting forsikret flere gange.

 

 

 

Nyt liv, nye forsikringer – og måske penge at spare

Forandring fryder, men det gør de forkerte forsikringer ikke. Et af de vigtigste tidspunkter at være opmærksom på dine forsikringer, er når der sker store forandringer i dit liv. Faktisk kan du være heldig at kunne spare penge på din forsikring, hvis du fx:

 

  • Har renoveret dit hus 
  • Er flyttet 
  • Har fået en sambo 
  • Har skilt dig af med mange af dine ting
  • Har skiftet job eller jobfunktion 
  • Har installeret tyverialarm 
  • Har installeret vandalarm  
  • Har skilt dig af med større værdier som fx bil eller sommerhus
  • Børnene er flyttet hjemmefra
Familie2_Far_Soen_Koekken_392-1600px

Disse relevante spørgsmål bør du stille dig selv:

  1. Hvor meget er dit indbo værd? 
    Din indboforsikring dækker dit indbo, hvis det fx bliver stjålet eller din bolig brænder, og du skal købe alting på ny. Det er bl.a. din dækningssum, der bestemmer, hvor stor erstatningen bliver. Har du mange ting og dyre ting, er det en god ide med en høj dækningssum – omvendt er der ingen grund til at betale for meget. Passer din dækningssum til værdien af dine ting i hjemmet?

  2. Passer dine dækninger til dit liv? 
    Det er en god ide at sørge for, at dine dækninger følger dit liv og de behov, der følger med i takt med at du fx får børn, hus, bil og kæledyr. Det kan blive dyrt ikke at være dækket. Omvendt kan du også skalere ned, så du undgår at betale for mere, end du har behov for. Fx hvis du skiller dig af med mange af dine ting eller børnene flytter hjemmefra.

  3. Passer selvrisikoen til dig? 
    Med en høj selvrisiko, betaler du mindre for din forsikring. Det er en god ide, hvis du vurderer, at der ikke er ret stor sandsynlighed for, at du kommer til at indberette ret mange skader.

  4. Bor du sammen med nogen? 
    Har en bofælle, ægtefælle eller på anden vis en eller flere samboer, er der ingen grund til at I alle har hver sin indboforsikring, som dækker de samme ting.   
Familie2_Mor_Assurandoer_589-1600px

Find ud af, om du er overforsikret

De fleste er bekymrede for, om deres forsikring dækker, hvis uheldet er ude. Men har du nogensinde tænkt på, om du er dobbelt-dækket eller betaler for flere eller færre dækninger, end du har brug for? 

 

Du er overforsikret, hvis du fx: 

  • Betaler for en dækningssum på din indboforsikring, som er langt større end summen af dine værdier. Måske er du blevet alene eller har ryddet ud i dine ting?
  • Betaler for en rejseforsikring, der dækker hele verden, men at du slet ikke rejser uden for Europa.

Du er underforsikret, hvis du fx:

  • Betaler for en dækningssum på din indboforsikring, som er mindre end summen af dine værdier. Måske er du flyttet sammen med en eller har købt nye ting af værdi?

 

Du er dobbeltforsikret, hvis du fx:

  • Har købt en elektronikforsikring i en butik til dit nye tv, smartphone eller/og computer, men allerede er dækket af en elektronikforsikring via din indboforsikring (som i øvrigt dækker al din elektronik og ikke kun det ene produkt, du har købt i butikken)
  • Køber en bagageforsikring til din flybillet eller afbestillingsforsikring til din rejse, men allerede er dækket af din rejseforsikring eller indboforsikring
  • Betaler for en ulykkesforsikring eller livsforsikring både hos dit forsikringsselskab og gennem din pensionsordning

 

Der er ingen grund til at betale for meget for dine forsikringer. Tag fat i os og få et tjek – måske er der nemme og hurtige penge at spare.

*Vil du alligevel ikke ringes op, så kan du trække dit samtykke tilbage via formularen her.

Læs hvordan vi behandler dine oplysninger i GF Forsikrings persondatapolitik.

undgåoverforsikring2