Sådan forebygger du indbrud i dit hjem

Først og fremmest skal du gøre det besværligt for tyven at komme ind - og flygte igen.

 
Derfor er det vigtigt med gode og moderne låse på alle døre, kælderdøre og terrassedøre - også på indersiden, så tyven har svært ved at slippe væk igen. Tyven planlægger nemlig flugtvejen inden indbruddet.
Skab indtryk af liv - det gør tyven i tvivl.
Når du har sikret huset med solide låse handler det om, at du skaber indtryk af liv og aktivitet. Tyven skal blive i tvivl, om der er nogen hjemme eller ej.
  
Mange indbrudstyve kender selvfølgelig de små kneb, vi bruger, så du skal kombinere de små tiltag for at forebygge indbrud:
 

✓ Brug tænd- og slukure i flere rum

✓ Træk et par gardiner for, og lad ikke værdifulde ting ligge fremme, så de frister udefra

✓ Vinduerne skal være grundigt tilhaspede

✓ Sørg for god udendørs belysning og en bevægelsessensor, der tænder lys i fx carport eller kældernedgang

✓ En høj hæk giver fred for nysgerrige blikke, men samtidig giver det indbrudstyven arbejdsro. Måske burde du klippe hæk og buskads lidt ned?

✓ Overvej om ekstranøglen i skuret er en god ide - en tyv med god tid og tålmodighed kan sagtens finde frem til den

Forebyg indbrud, når du er væk i længere tid

Rådet om liv og aktivitet for at forebygge indbrud gælder selvfølgelig også, når du tager væk i kortere eller længere tid. 

Mange kan godt lide at forlade et ryddeligt hjem, men forsøg ikke at rydde for meget op:

Lad lidt af børnenes legetøj flyde i haven, efterlad lidt tøj på tørresnoren, og lad også gerne lidt opvask stå på køkkenbordet og kaffekoppen blive på sofabordet.

 

 

✓ Hvis du bor i lejlighed, så få naboen til at lægge gulvmåtten ned igen efter, at trappen er blevet vasket, og sørg for, at der ikke flyder med reklamer og aviser foran din dør.

✓ Falder der sne, så gælder det om at skrabe sne og lave fodspor i sneen for at gøre tyven i tvivl, om der er nogen hjemme, og på den måde forebygge indbrud.

✓ Redskabsskur og garage skal selvfølgelig låses af for at forebygge indbrud, så tyven ikke har direkte adgang til redskaber og stier, som kan bruges til at bryde ind med.

✓ Tag også batterierne ud af ringeklokken, så du ikke afslører, at der ikke er nogen hjemme.

✓ Sidst men ikke mindst, er det aldrig en god ide at fortælle på de sociale medier og din telefonsvarer, at du er bortrejst.

Dine naboer er en god tyverialarm, så giv dem besked, inden du rejser væk. Sammen kan I hjælpe hinanden med at forebygge indbrud ved at tømme postkasse, køre skraldespande ind og ud og parkere i tom indkørsel. 

Nabohjælp indbrud

Nabohjælp forebygger indbrud

Flere internationale undersøgelse viser, at nabohjælp forebygger indbrud, fordi risikoen for at blive opdaget virker afskrækkende på indbrudstyve.
Jo flere I er med i nabohjælp-ordningen i dit kvarter, jo bedre virker det.

En simpel lille ting som at hilse på folk, der kommer og går på vejen eller i opgangen forebygger indbrud. For er der noget, som tyvebander ikke bryder sig om, så er det at blive hilst på.

Det Kriminalpræventive Råd forslår, at indbrud og nabohjælp bringes på dagsordenen fx i grundejerforeningen. Læs mere om nabohjælp og forebyggelse af indbrud på rådets hjemmeside.

www.stopindbrud.dk kan du læse mere om tyverisikring af dit hus og også teste dit hus for, hvor sikkert det er mod indbrud.

Ekstra sikring af vinduer forebygger indbrud

Hos GF Forsikring anbefaler vi Lindrucker, et dansk firma som producerer låsebeslag, vindueslåse og vindueshaspere.
 
Som medlem af GF får du 10% rabat Lindrucker vindueslås. Bestil låsen på Lindruckers hjemmeside, du skal bruge rabatkoden GF, når du bestiller.
 

Sikkerhedsfilm kan også forebygge indbrud. Sikkerhedsfilmen ændrer ikke på vinduets udseende eller lysindfald.

Læs mere om sikkerhedsfilmens egenskaber hos Inhouse Copenhagen.

Du får 20% rabat på vejledende udsalgspris, bare husk at sige at du er medlem af GF, når du bestiller.

Undgå skade

DNA-mærkning af dine ting forebygger indbrud

Du kan DNA-mærke dine ting og på den måde nedsætte risikoen for indbrud.

DNA-beskyttet

DNA-mærkning gør det særligt svært for tyven at sælge dine stjålne ting videre, fordi det kæder kriminelle sammen med gerningsstedet.

Politiet kan ved hjælp af DNA-mærkningen finde ud af, hvem ejeren af stjålne genstande er, og hvor de er stjålet fra - også hvis de skulle havne i udlandet.

DNA-mærkning foregår ved, at du påfører en næsten usynlig syntetisk væske på de ting, som har en særlig værdi for tyven, fx computere, malerier, smykker, designmøbler og cykler.

Væsken indeholder en unik DNA-kode, som spores tilbage til dig. De mærkede genstand registrerer du i en database hos SelectaDNA.

Det er gratis at oprette en profil og registrere ejendele i SelectaDNA’s database, også ejendele som ikke er DNA-mærket, de skal bare have stelnummer, serienummer eller andet unikt nummer. Se præsentationsvideo af SelectaDNA her

Som medlem af GF kan du købe et sæt til DNA-mærkning fra SelectaDNA til en særlig fordelagtig pris.

Installer alarm og forebyg indbrud

Vil du gå endnu et skridt videre for at sikre dit hjem og forebygge indbrud, så kan du installere alarm.

Som medlem af GF kan du spare penge på alarm-abonnement og oprettelse gennem vores samarbejdspartner Verisure. Verisure’s egne undersøgelser viser, at Verisure-kunder har 73% lavere risiko for indbrud.

Du får rabat på oprettelse og de første 3 måneders abonnement gratis, da vi ønsker at bidrage til at sikre vores medlemmer bedst muligt.

Du kan læse mere om dine fordele hos Verisure her. Kontakt din forsikringsklub eller forsikringsrådgiver, så vil de sørge for, at du bliver kontaktet af Verisure med et godt tilbud.

 

OBS: Tilbuddet omfatter kun nye Verisure kunder henvist af GF.

God dækning til dig med nøgleboks i dit sommerhus

Bekymrer du dig om forsikringen, når du bruger nøgleboks i dit sommerhus? I GF er du godt forsikret, når du har sommerhus med nøgleboks.

Bryder tyven din nøgleboks op, er du dækket på samme måde, som hvis tyven bryder ind ved at brække en dør op. Du kan derfor trygt bruge nøgleboks, når dit sommerhus er forsikret hos os.

Gode råd om nøgleboks

 Vælg en solid nøgleboks af en god kvalitet - Vi kræver ikke en bestemt type.

 Montér boksen på et andet sted end lige ved døren – fx i et skur eller bag en genstand.

Få rabat på indboforsikring, når du forebygger indbrud

Hos GF Forsikring vil vi gerne belønne dig, hvis du gør en indsats for at forebygge og dermed undgå indbrud.

Du får rabat på din indboforsikring, når du har en godkendt tyverialarm installeret. Enten lokalalarm, som er opsat af godkendt AIA-installatør, eller alarm med overførsel til bemandet vagtcentral.

Kontakt en rådgiver, og hør mere: 70 13 80 80

Få nyheder fra GF Forsikring

Over 150.000 danskere får allerede nyhedsbrev fra os.
Vil du også være med?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev